Annonce
Tiden er (igen) gået i stå på Brønshøj Torv
IMG_4637.jpg
Movia står for driften af uret på Brønshøj Torv. Foto: ef
En attraktiv del af byinventaret på torvet virker ikke efter hensigten

I 2016 fik Brønshøj-Husum Avis en del henvendelser fra lokale borgere over, at uret på Brønshøj Torv var gået i stå. Med en opfordring fra Københavns Kommune sendte ejeren af uret, Movia, en servicetekniker ud for at reparere uret og sætte tiden i gang igen på bydelens centrale plads.

Nu er den gal igen. Gennem et par måneder har urets visere ikke rørt på sig, og der er nu rettet henvendelse til både en byrumsforvalter i Drift Nord i Københavns Kommune og Movia for igen at få uret repareret. Det forventes, at dette vil ske inden længe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top