Annonce
Union mangler kun tre point
Mike-Poulsen-med-bolden.jpg
Mike Poulsen - med bolden - kom endnu en gang på scoringstavlen. Prespa-spillerne (i blåt) kunne heller ikke holde ham nede i lørdags. Foto: Christian Ove Carlsson.
Boldklubben Unions toscorertrio lukkede kampen mod Prespa i 1. halvleg

Boldklubben Union har stadig direkte kurs mod Danmarksserien efter en sikker sejr på 3-0 over Prespa på hjemmebane. Det betyder, at Union blot behøver tre point i de sidste tre kampe for at rykke op. Man har nemlig et forspring på seks point ned til NB Bornholm på andenpladsen, men man er bedst i det indbyrdes regnskab.

Der er ingen tvivl om, at det vil være kæmpestort for den gamle klub på Genforeningspladsen, hvis det ender med en oprykning. I de seneste sæsoner har man været meget tæt på, så derfor vil det være ubærligt, hvis det glipper.

Måske var det for at spare på kræfterne, at Union tog det roligt mod Prespa. Sejren blev spillet hjem i 1. halvleg på mål af klubbens topscorertrio Mike Poulsen, Uffe Troensegaard og Paulo Fernando, som hver scorede en enkelt gang.

På lørdag kan Genforeningspladsen eksplodere i fest, for Union kan med en sejr over bundholdet Jægersborg sikre sig de tre nødvendige point. Kampen starter kl. 13.45. Mon ikke klubbens legendariske ”Røde Hær” vil få Genforeningspladsen til at gå i rødt, hvis sejren kommer i hus?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top