Annonce
Grøn er vårens hæk
P1060282.jpg
Hæk og cykel i skøn omfavnelse på Fjenneslevvej. Foto: Kaare Vissing
Sommeren er den tid, hvor de kære mennesker viser mere og mere af sig selv, mens naturen med sit grønne løv som kompensation skjuler mere og mere – begge dele sker ikke helt uden omfavnelsernes charme for øje. Således skrev Poul Møller for snart 200 år siden (1819) sin naturromantiske sang ”Grøn er vårens hæk” […]

Sommeren er den tid, hvor de kære mennesker viser mere og mere af sig selv, mens naturen med sit grønne løv som kompensation skjuler mere og mere – begge dele sker ikke helt uden omfavnelsernes charme for øje. Således skrev Poul Møller for snart 200 år siden (1819) sin naturromantiske sang ”Grøn er vårens hæk” – sat i melodi af Niels W. Gade. De første strofer i sangen lyder således: ”Grøn er vårens hæk / kåben kastes væk / jomfruer sig alt på volden sole.” (Kåben er den snedragt, der fortrænges af løvet)
Ud for Fjenneslevvej nr. 16 i Brønshøj ses for tiden en særligt romantisk hæk eller rettere snerlen i denne, som ømt omfavner en cykel, som ganske synes at have tabt pusten over så megen kærlighed. Man føler sig fristet til at aktualisere Poul Møllers første linjer til ”Grøn er vårens hæk / den er ganske kæk / cykelstel den ganske synes gemme / Ja, den driver gæk / kun et cykeldæk / kan man bag det grønne lidt fornemme”.
Onde tunger vil nok mene, at der her er tale om for megen romantik og vil hellere relatere fænomenet til de tre danske kødædende planter, soldug, vibefedt og blærerod, som alle guffer insekter i sig. Disse onde tunger vil derefter slå til lyd for, at hækken eller rettere den snærende snerle i denne er i gang med at fortære cyklen.
Hvilken snerle, der her er tale om, lader vi botanikerne om, måske en måneblomst. Det vil i hvert fald svare godt til de indledende strofer i den nævnte sangs sidste vers: I den tavse nat / som en stor dukat / månen stænker guld på alle grene. Ja, sådan kan man jo beskære så meget i Møllers lidenskabelige linjer. Men lad os alligevel, lidt trist, tænke på den stakkels fyr, som har mistet sin cykel, kommenteret af digteren i sangens sidste linje: ”Det er tungt, man skal gå hjem alene.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top