Annonce
Husum festede og festede
Masser af mennesker i Husumparken, da Husum Boldklub først besejrede Politiet og derefter fejrede klubbens oprykning ved en stor sankthansfest 3-2 og revanche! Husum Boldklub besejrede Politiet i sidste runde i topopgøret mellem nummer 1 og 2 i fodboldens serie 1 i København. Dermed cementerede Husum Boldklub sin position som rækkens stærkeste og rykker dermed […]

Masser af mennesker i Husumparken, da Husum Boldklub først besejrede Politiet og derefter fejrede klubbens oprykning ved en stor sankthansfest
3-2 og revanche! Husum Boldklub besejrede Politiet i sidste runde i topopgøret mellem nummer 1 og 2 i fodboldens serie 1 i København. Dermed cementerede Husum Boldklub sin position som rækkens stærkeste og rykker dermed op i Københavnsserien efter en storslået sæson, hvor spillerne kun tabte to kampe. Heraf den ene til netop Politiet i sidste kamp i efteråret. En kamp hvor Husum-spillerne følte sig forfordelt af dommeren.
Der var kød og pølser på grillen. Masser af øl og næsten lige så mange mennesker. Det blev en flot fest til langt ud på aftenen.
Husum Boldklub afholder i øvrigt et informationsmøde om det ny klubhus torsdag den 28. juni kl. 18.
I den modsatte ende af serie 1 havde Boldklubben Fix sikret sig overlevelse for en uge siden, så derfor var det uden betydning, at klubben sluttede med at tabe 0-3 til FC Udfordringen.
I serie 2 afsluttede Boldklubben Stefan med en sejr på 3-0 over Valby. Stefan sluttede på 5. pladsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top