Annonce
Introaften for kommende 1g 2018
00_jens-boe-nielsen.jpg
Rektor Jens Boe Nielsen bød de nye elever og deres forældre velkommen. Foto: Nørre G
På Nørre G kommer alle elever optaget til 1g og deres forældre til et intro-møde allerede inden sommerferie og skolestart.

På årets møde den 18. juni blev alle de kommende 1g-elever og deres forældre først budt velkommen af rektor Jens Boe Nielsen. I Multihallen fik de fælles information om det store spring ind i gymnasieverdenen tilsat indslag fra skolens dygtige

showband. IB Coordinator Jutta Rüdiger talte om skolens internationale profil, inden pre-IB-eleverne og deres forældre gik videre til deres specifikke arrangement. Efter den overordnede information i Multihallen fordeltes gæsterne klassevis, hvor de mødtes med teamlederen for klassen (klasselærer) og tutorer fra nuværende 1.g for at høre mere specifikt om det forløb, de starter på i deres kommende klasse.
Her var der først information om dagligdagen i grundforløbet, som alle klasserne skal igennem de første tre måneder, inden de vælger studieretning. Aftenen sluttede med den – for eleverne måske vigtigste – del af mødet, hvor de sammen med tutorerne fik mulighed for at tale med deres kommende klassekammerater uden lærere og forældre, så de er forberedt på de nye kammeratskaber efter sommerferien.
Onsdag d. 15. august står vi klar til at tage imod dem alle til deres nye hverdag som gymnasieelever på Nørre G

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top