Annonce
Skyderier er stadig uacceptable – brug for bandeforbud som i Holland
Peter_Skaarup-Fotograf_Steen_Brogaard.jpg

Peter Skaarup

Foto: Steen Brogaard
Så skete det igen. Skyderier på åben gade i Husum. Forleden var det på Amager. Og før det i Rødovre, at hensynsløse gerningsmænd skød omkring sig – og igen før det, skete det i Albertslund. I alt et tocifret antal skyderier på åben gade i tætbeboede områder i løbet af få uger. Det er helt […]

Så skete det igen. Skyderier på åben gade i Husum. Forleden var det på Amager. Og før det i Rødovre, at hensynsløse gerningsmænd skød omkring sig – og igen før det, skete det i Albertslund.
I alt et tocifret antal skyderier på åben gade i tætbeboede områder i løbet af få uger. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Jeg ved, at politiet arbejder på højtryk for at finde de skyldige.
Skyderier er blandt de forbrydelser, som vi, Dansk Folkeparti sammen med regeringen har valgt at slå hårdt ned på. Vi vil simpelthen ikke finde os i, at almindelige mennesker skal frygte for hvad der sker i deres nabolag. Derfor har vi strammet gevaldigt op, hvilket bl.a. har sendt et medlem af banden Loyal to Familia 20 år bag tremmer. Han blev dømt for drabsforsøg, fordi tilfældige forbipasserende blev såret nær den Røde Plads på Nørrebro. Medvirkende til den hårde straf var også, at den dømte er tidligere straffet og havde forbindelse til bandekonflikten i København.
Det er denne hårde kurs, der også er brug for over for gerningsmændene bag skyderierne i Husum. Så vi sender nogle signaler fra myndighedernes side, der ikke er til at misforstå.
Samtidig må det være sådan, at hvis der blandt skydende bandemedlemmer er folk uden dansk statsborgerskab, bør vedkommende udvises for altid.
Endelig må vi lære af Holland, der lige har forbudt flere kriminelle bander. Et forbud vil betyde, at livet bliver surt for banderne, så det bliver sværere at rekruttere.
Vi VIL ha’ bugt med de mange skyderier i hovedstadsområdet. Derfor har vi strammet op, men der er brug for endnu flere muskler til politi og domstole, så vi kan få spærret de skydegale typer inde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top