Annonce
Altikongrunden, hvad nu?
Af Rikke Skovgaard Andersen, Haraldstedvej

Der er brug for byudvikling af Husum. Vores bydel rummer en hel del nedslidte områder, og flere steder er det ikke alene uinspirerende, men desværre decideret utrygt at færdes. Lige før sommer kom det frem, at entreprenøren bag det planlagte bycenter på den såkaldte Altikongrund, der ligger i forlængelse af Føtex, har trukket projektet tilbage. En XXL-størrelse Føtex med nogle tilstødende butikker var måske heller ikke præcist den slags byudvikling, Husum savner. En dør er lukket, og nu bliver det spændende at se, om en ny mon åbnes?
Vi lokale borgere efterspørger fortsat flere handelsmuligheder i vores nærområde, ligesom både unge og ældre gerne vil have et grønt og inspirerende byrum at opholde sig i. Gerne med flere fritids- og sundhedsfaciliteter for såvel børnefamilier som ældre medborgere.
Så kære politikere på rådhuset, hvad skal der ske nu?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top