Annonce
Fix’ og Husums damer mødes
Fix damesenior opnåede en andenplads i Københavnsserien, hvor Husums damer nu er rykket op efter en suveræn sæson i serie 1

I foråret blev det til en andenplads til Boldklubbens Fix’ damesenior i Københavnsserien. Her blev det til seks sejre og blot to nederlag. Nu tager holdet snart fat på forberedelserne til efterårsturneringen efter den flotte forårssæson.

Der holdes endnu et par ugers sommerferie, men mandag den 6. august starter træningen på ny. Damesenior træner hver mandag og torsdag kl.18 til 20 på banerne i Pilesvinget.

Sammensætningen af klubberne i efterårets KS ser således: AB Tårnby, Fix, Føroyar, Husum, KFB, KFUM, PI Fodbold, Skjold, Tårnby FF og ØKF.

Der er således lagt op til et lokalopgør på damefronten. Husums kvinder blev en suveræn vinder af serie 1 med ni sejre i ni kampe. Foreløbig dette interessante lokalbrag mellem Fix og Husum fastsat til lørdag den 6. oktober kl. 15 i Gadelandet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top