Annonce
Koncert i Vandtårnet
jazz-i-vandtårnet.jpg
Brønshøjs vandtårn er på vej til at etablere sig som et kulturelt fyrtårn. Foto: Finn Gunst
Under Copenhagen Jazzfestival i sidste uge var der skøn musik på alle ledige torve og pladser i hovedstaden. Men også i Brønshøj-Husum var der svingende toner, da det lokale kulturudvalg havde arrangeret jazz i Vandtårnet

Er Vandtårnet egnet til koncert? Det blev de 44 fremmødte gæster spurgt om, da der i mandags var koncert med jazzmusiker Hans Ulrik, der med 5 blæseinstrumenter krydsede forsamlingens øregange med kendte folkemelodier, et Lennon-McCartney nummer, danske Carl Nielsen og Debussys´”En fauns eftermiddag”.

Koncerten forgik i dybeste respekt for rummets efterklang på 18 sekunder. Hans Ulrik fik rummets efterklang til at understrege instrumenternes særlige toner. Den timelange koncert gav publikum en følelsesmæssig intens oplevelse, og der blev kvitteret med stående ovationer. Ved udgangen kunne publikum tage et visionspapir med sig hjem – tankerne omkring vandtårnets muligheder er kreative og rumlige.

Brønshøj Vandtårn er på vej til at etablere sig som et kulturelt fyrtårn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top