Annonce
Skriv et sommerdigt og vind et rejsegavekort
norditalien.jpg
Foto: Best Travel
Du kan nu skrive et sommerdigt og deltage i Brønshøj-Husum Avis’ sommerkonkurrence om at vinde et rejsegavekort på 5000 kroner med Best Travel

Skriv et sommerdigt, der foregår i eller omhandler vores bydel. Du kan personificére byen eller blot skrive om den hudløse kærlighed, der gemmer og udfolder sig i vores bydel. Du kan også overraske med noget helt andet, sålænge sommer og 2700 indgår som hovedtema. Du bestemmer selv formen – om den er episk, lyrisk eller om den er på rim. Vi vil bringe sommerdigtene hen over sommeren i uge 28, 29 og 30.
Send dit sommerdigt til red@bha.dk. Du må gerne skrive under pseudonym, men vi vil gerne have din adresse. Vinderen udpeges i uge 30
Vi ser frem til rigtig mange dejlige og varme digte.

En af rejserne med Best Travel kan gå til Norditalien
Drømmen om Italien bliver til virkelighed på denne rejse. På rejsen venter en perlerække af oplevelser i det smukke Norditalien. Italiens største sø Gardasøen – her har man alt, hvad hjertet kan begære. Søen med sine skønne, skiftende farver – bjerge, som i den nordlige del af søen hæver sig stejlt op fra søbredden – og en overdådig sydlandsk blomsterpragt, viftende palmer, oliven- og citronlunde. Man kan gå på opdagelse i Dolomitterne med storslåede naturoplevelser og besøg i Sydtyrols hovedstad Bolzano. Imponerende og velbevarede fæstningsbyer ligger også på ruten, hvor man kan opleve den romantiske stemning i Romeo og Julies by Verona. Piemonte med et skønt ophold i en af Italiens mest berømte vinbyer – Barolo. I Barolo bor vi med udsigt til vinmarker, så langt øjet rækker.Rejsen afsluttes med et dejligt ophold i den maleriske laguneby Chioggia og en skøn eftermiddags- og aftentur til Venedig. Vidunderlig sejltur i den venezianske lagune med de pragtfulde farvestrålende huse.

Kulinariske oplevelser
Mad og vin er vigtige ingredienser på en rejse til Italien. På denne rejse er der indlagt de skønneste smagsoplevelser – vingårdsbesøg, grappasmagning, Balsamico-eddike og frokoster med typiske lokale specialiteter.
Salute – Buon appetito!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top