Annonce
Verdens korteste sommerferie
Verdens-korteste-sommerferie.jpg
Seyid Yildiz (nummer tre fra venstre i blåt) scorer Brønshøjs sidste mål til 3-1 mod Avarta. Foto: Christian Haslund.
Brønshøj Boldklubs bedste hold er allerede i sving igen, og i weekenden blev Avarta besejret i en træningskamp

Hvis der er gode årsager til, at unge fodboldtalenter ikke vil være divisionsspillere, så skyldes det måske, at sommerferien er så forbandet kort.

Tag nu for eksempel Brønshøj Boldklubs bedste mandskab i 2. division. De afsluttede nedrykningsdramaet den 16. juni, og mindre end en måned senere, spillede de træningskamp.

Brønshøj Boldklub, der som bekendt bliver 100 år, fik en god optakt til jubilæumssæsonen. Avarta blev slået med 3-1 i sommerens første træningskamp i Tingbjerg, og over 150 mennesker nød det gode sommervejr og det opmuntrende hvepsebold.

Målene for de sort-gule blev scoret af Oskar Tranberg, Patrick Naundrup og Seyid Yildiz, mens Emil Thomsen sørgede for Rødovre-klubbens trøstmål, som dog blev scoret inden Hvepsene begyndte at stikke.

Man mærker tydeligt på folkene omkring 1. holdstruppen, at der er en helt ny optimisme at spore. Der er en udbredt tro på, at sidste sæson var det wakeup-call som gør, at Brønshøj vil være at finde i den anden ende af tabellen i år.

Startopstillingen mod Avarta vidner da også om et kompetent mandskab: Kasper Vilfort – Simon Richter (kommer fra Roskilde), Jamil Fearrington, Oskar Tranberg, Anton Holse – Dawda Ngum (gambiansk landsholdsspiller), Lars Emil Juel Andersen, Mads Rønne, Andreas Baes (kommer fra Næstved), Oscar Buch – Kevin Bechmann Timm.

På lørdag den 21. juli kl. 11 er der forpremiere på grundspillets ”mosederby”, når Brønshøj møder AB ude ved Skovdiget. Skovbrynet Station ligger mindre end fem minutters gang fra ABs anlæg.

Brønshøjs program
Første halvsæson
1 04-08 Kl. 15:00 B 93 – Brønshøj, Østerbro Stadion
2 11-08 Kl. 15:00 Brønshøj – Avarta Tingbjerg Ground
3 18-08 Kl. 14:00 Hillerød – Brønshøj Hillerød Stadion
4 22-08 Kl. 19:00 Frem – Brønshøj Valby Idrætspark
5 25-08 Kl. 15:00 Brønshøj – HIK Tingbjerg Ground
6 01-09 Kl. 14:00 Middelfart – Brønshøj Middelfart Stadion
7 08-09 Kl. 15:00 Brønshøj – Marienlyst Tingbjerg Ground
8 15-09 Kl. 15:00 Brønshøj- AB Tingbjerg Ground
9 22-09 Kl. 13:00 Vanløse – Brønshøj Vanløse Idrætspark
10 29-09 Kl. 15:00 Brønshøj – Skovshoved IF Tingbjerg Ground
11 07-10 Kl. 15:00 Slagelse B&I – Brønshøj Slagelse Stadion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top