Annonce
Plads til fantasien
fdf.jpg
FDF'erne fik både lært at skyde med bue og pil og fægte med sværd i kampen for at redde Robin Hood og Lady Marion. Foto: Thomas Grinderslev
FDF K26 Husum og FDF Nivå er netop hjemvendt fra årets sommerlejr, som i år foregik ved skønne omgivelser på Stevns Naturcenter

I løbet af sommerlejren har 50 børn og unge hjulpet Robin Hood med at finde guldet og bekæmpe den onde Prins John. Undervejs måtte de lære at skyde med bue og pil og kæmpe med sværd. De har måtte lede efter guld og befri Robin Hood og Lady Marion fra Prins Johns Hær. I jagten på guldet, måtte de afsted på en vandretur hvor de endnu engang måtte flygte fra Prins John og hans håndlangere, denne gang ved at klatre ned fra et 25 meter højt kirketårn i St. Heddinge. Til sidst måtte Prins John endelig overgive sig og fortælle, hvor skatte var gemt, så den retmæssige konge, Kong Richard Løvehjerte kunne komme tilbage som Englands konge.
-På lejren har alle børn og voksne fået mulighed for at opleve naturen, hvor de har plukket bær og spiselige planter, leget, sovet i telt og hængekøje og fået nye venner blandt de andre FDFere, fortæller Christina Schäfer, der er leder på årets sommerlejr. Hun tilføjer: ”Det at være afsted på sommerlejr giver mange oplevelser til både børn og voksne. Vi bruger vores fantasi og leger os igennem aktiviteter og færdigheder. På en sommerlejr har vi mulighed for at lave andre og mere tidskrævende aktiviteter med børnene end vi kan til de daglige møder. Desuden får vi skabt stærke relationer både børn og voksne imellem og selv har jeg haft mulighed for at rappelle, sove i hængekøje og haft mange sjove og dejlige stunder med børnene.”

FAKTA
FDF K26 Husum starter op d. 14. august 2018 kl. 18.00 ved Husum Kirke

1 kommentar om “Plads til fantasien”

  1. Stefan Buntzen siger:

    Mange tak for den fine artikel. Det er vi i FDF K26 Husum yderst glade for!
    Hvis i har mulighed for kreditere Thomas Grinderslev for det flotte billede, så ville det betyde meget.

    Stefan Buntzen – Kredsleder i FDF K26 Husum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top