Annonce
Skakmaraton i BSF
46 skakspillere kæmper om en førstepræmie på 5.000 kroner

Syv alvorlig skakpartier på 50 timer – det er kravene for skakspillerne, der deltager i Brønshøj Lang Weekend fra fredag den 12. februar kl. 18 til søndag den 15. februar kl. 20. Et skakparti på eliteniveau varer i gennemsnit fire timer, så det er noget af en maratonforestilling, som de 46 spillere skal igennem i Brønshøj Skak Forenings lokaler i Frederikssundsvej 118A.
– Det er en populær turnering, selv om den stiller store krav til spillernes koncentrationsevner. Vi har udsat en førstepræmie på 5.000 kroner, så nogle af Københavns stærkeste spillere forventes at stille op, siger Brønshøj Skak Forenings formand Carsten Petersen.

Stort program
Programmet i årets første måneder er som altid præget af heftig aktivitet. Nu på torsdag 21. januar arrangerer BSF sin traditionelle Sen Nytårs Lynskak.
Også det legendariske Brønshøj Mesterskab, hvor der spilles ni runder i alle-mod-alle grupper, er ved at blive rigget til. 1. runde spilles 10. marts, og mesterskabet slutter 9. juni. De maksimale 50 spillere har allerede meldt sig, og to spillere står på venteliste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top