Annonce
Modtaget som en kongelig
Brønshøj-Skole-02-21-16-1.jpg
Den 43-årige Mikkel Wiene fik en god start på sit job som skoleleder på Brønshøj Skole. Foto: Kaj Bonne
Så fik Brønshøj Skole ny skoleleder

Det var noget af en overraskende modtagelse, den nye skoleleder på Brønshøj Skole Mikkel Wiene fik, da han i fredags kom cyklende til arbejde. På hele Brønshøj Kirkevej, forbi Stålvand og over til Brønshøj Skole stod omkring 800 elever klar med flag og hurraråb.

-Det var helt overvældende. Det var næsten som jeg havde nået toppen af Alpe d´huez. Jeg vidste, jeg ikke måtte møde før 8.30, men havde slet ikke forventet dette. Det er jo som at være kongelig, fortæller en glad Mikkel Wiene, der nu har overtaget ledelsen efter Camilla Ottsen.

Mikkel Wiene har været souschef siden december 2013 og været konstitueret siden 1. januar. Nu er det så ham, der for alvor tager førertrøjen på og fortsætter skolens kurs efter skolereformen.

-Vi forstætter den proces, vi har sat i gang. Da reformen kom i august 2014, læste vi det som værende en læringsreform. Det vigtigste er, at der er fokus på eleverne og at alle elever modtager den bedste undervisning. Lærerne skal undervise i fælleskab. Fra at lærerne har været “privatpraktiserende”, så er det nu et teamsamarbejde. Vores mål er, at vi skal sikre, at undervisningen er motiverende, af høj faglig kvalitet og at det er engagerede lærer. Det har været svært, men jeg oplever, at lærerne har fået arbejdsglæden igen, og det er en stor gevinst for os alle, fastslår den 43-årige nye skoleleder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top