Annonce
Vaskeægte københavnopgør
Brønshøj er uden sejr i de sidste 3 kampe på Tingbjerg Ground. Senest måtte hvepsene nøjes med 1 point mod Nykøbing. En kamp, hvor Brønshøj dominerede 2. halvleg og havde en 4-5 rigtig gode mulighed i kampens sidste kvarter, men gæsternes mål var som forhekset og bolden ville simpelthen ikke ind. Det sluttede derfor 1-1, hvilket var en klar forbedring i forhold til nederlaget på 2-6 for godt en måned siden.

Men nu kigges der frem mod midtugens københavneropgør mod Frem, hvor der skal 3 point på kontoen, så kontakten kan holdes til oprykningspladserne, og netop Frem befinder sig på en af disse pladser.

Seneste opgør var i forårets første kamp, hvor hvepsene kæmpede sig til 1 point i mod et Frem-hold, der flere gange var tæt på at score, men enten stod Kasper Vilfort, forsvaret eller en stolpe i vejen. Meget er dog sket siden den kamp. Hvepsene er blevet bedre spillende, og med lidt mere held var det også blevet til flere point i de sidste 4-5 kampe.

Frem derimod havde et mindre formdyk, da de tabte 3 på stribe inden det blev til en sen sejr på 1-0 hjemme mod HIK i lørdags, takket være Mohammed Azaquouns mål i overtiden. Vi håber dog på, at der er tale om en enlig svale fra Frems side, og at Brønshøj kan give valby-klubben forårets 4. nederlag og selv tage den 4. sejr i oprykningsspillet.

Det er efter 10 år siden, at Frem sidst gæstede Tingbjerg Idrætspark, og vi håber selvfølgelig på et brag af en fest, både på banen, men så sandelig også på tribunen.

Så kom ud til Tingbjerg Idrætspark onsdag d. 11. maj kl. 19.00, og giv holdet den støtte og support, som vi ved, at I er så fantastiske til at levere.

Derudover byder vi Frems spillere og supportere velkommen til en forhåbentlig god og velspillede kamp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top