Annonce
Mosetræf med succes
Mosetræf-01-25-16.jpg
Sammen med Lars Emil Bolt sang Martin Keller en række klassiske børnesange og fortalte levende om naturen til de mange fremmødte og begejstrede børn. Foto: Kaj Bonne
Med mere end 1.000 deltagere, spændende aktiviteter og dejligt sommervejr blev årets Mosetræf igen et attraktivt tilbud – ikke mindst til børnefamilierne

– Det var en fantastisk dag med historisk mange mennesker og et meget bredt tilbud om aktiviteter og oplysning med fokus på naturen og ikke mindst forholdene i og omkring Utterslev Mose, siger miljømedarbejderen fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Jens Christian Elle, der har været en af de store drivkræfter bag Mosetræffet, der er arrangeret af lokaludvalgene i Brønshøj-Husum og Bispebjerg i samarbejde med Københavns Kommune.

I øjeblikket samarbejder Københavns Kommune og de to lokaludvalg på udarbejdelse af en helhedsplan for mosen og mosens omgivelser, der skal skabe en mose mere biodiversitet, renere vand og flere rekreative muligheder, og der var på Mosetræffet mulighed for at komme med idéer og drømme om hvordan Utterslev Mose kan blive endnu bedre. Der er også mulighed for at søge tilskud fra Utterslev Mose-puljen til projekter, der kan være inspiration til den kommende helhedsplan. Flere oplysninger på hjemmesiden kk.dk/utterslevmosepuljen.

Også Vestvolden er på dagsordenen hos både kommune og lokaludvalg. Målet er at gøre Vestvolden til et mere attraktivt og trygt sted, og på Mosetræffet var der også her mulighed for at komme med forslag og idéer. Teknik- og Miljøudvalget. Forslag kan også mailes til vestvolden@tmf.kk.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top