Annonce
Ulovlig parkeringsafgift
Den 28. marts var Tingbjerg Idrætspark velbesøgt, og Brønshøj vandt en fortjent sejr over Fremad Amager

Den 28. marts var Tingbjerg Idrætspark velbesøgt, og Brønshøj vandt en fortjent sejr over Fremad Amager, men midt i glæden var blandet malurt, da de mange, som på grund af den store tilstrømning havde parkeret i rabatten på Ruten, fandt en p-afgift på forruden efter kampen.

Ifølge alle regler for parkering er det dog tilladt at parkere her, og undertegnede sendte en klage til Københavns Parkering over den ulovligt udskrevne afgift.

Mere end to måneder og en rykker har det taget KP at behandle klagen, og de konkludere at afgiften er korrekt pålagt – idet de henviser til en paragraf i færdselsloven. De bringer samtidigt ordlyden i denne paragraf, men det er i en udvidet form, hvor de har indsat ord, som ikke står i paragraffen. Ord som umiddelbart giver dem medhold i en fastholdelse af afgiften.

At manipulere og omskrive lovtekst – og efterfølgende hævde at det er den originale, er både manipulerende, uacceptabelt og ikke mindst kriminelt. At appellere en dom er belagt med så store omkostninger, at det langt overgår den udskrevne afgift, og det skal nok afholde mange for at appellere. Men et så massivt forsøg på at manipulere og omskrive loven til egen fordel bør dog ikke være noget som går igennem ved en højere retsinstans end den selvbestaltede som KP repræsenterer.

Jeg håber derfor at den lange stribe af køretøjer som den 28. marts blev noteret som ulovligt parkeret har tøvet med at betale den krævede afgift, for dette er en betændt sag som KP aldrig vil kunne vinde, hvis der overhovedet findes lov og ret i dette land.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top