Annonce
4000 skolebørn rejste på eventyr sidste uge
Kolonihold-Alhage.jpg
Et helt kolonihold af børn, unge og ledere. Her på Alhage på Mols. Foto: Søren Freisleben
I 117 år er københavnske skolebørn blevet sendt af sted på sommerferiekoloni og får en oplevelse for livet

Aldrig før deltager så mange børn fra de københavnske skoler i et ophold på feriekoloni. Helt uden forældre rejser de væk fra storbyen og ud til sommer, sol og saltvand.

Siden 1899 har foreningen “Københavns Lærerforenings Kolonier” sendt flere end 300.000 københavnerbørn ud i sommerlandet.

I år er ingen undtagelse. Mandag i sidste uge gik startskuddet for 100 forskellige koloniophold over hele Danmark med temaer som dyrepasning, idræt, teater og natur.

Fra Blokhus i Nordjylland til Svaneke på Bornholm.

Masser af gode historier

Denne 117 år gamle tradition gemmer på et væld af dejlige, rørende feel good historier. Dels om fantastiske oplevelser og evige venskaber. Men også historier om granvoksne mænd, der, med tårer i øjnene, takker deres barndoms koloniophold for, at de er i live i dag.

– Kolonierne har reddet mit liv, siger f.eks. Kent, der er midt i 50’erne. Som barn var han en forsømt, utilpasset knægt, hvis skæbne pegede i alle de forkerte retninger.

– Men sommerferierne på kolonien Sandsgård ved Vesterhavet gav både venner, værdier og mening med tilværelsen, siger han.

Et typisk koloniophold varer enten en eller to uger, og fra Brønshøj-Husum deltager overraskende mange elever fra de lokale skoler. Fra Bellahøj Skole 146, Brønshøj Skole 90, Korsager Skole 99, Husum Skole 85, Tingbjerg Skole 7 og Den Lille Skole 8.

Et ophold på feriekoloni giver oplevelser og bidrager til barnets udvikling. Her fra en feriekoloni med tema om dyr. Foto: Søren Freisleben

Et ophold på feriekoloni giver oplevelser og bidrager til barnets udvikling. Her fra en feriekoloni med tema om dyr. Foto: Søren Freisleben

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top