Annonce
Et kvartersløft af nye dimensioner
Et-kvartersløft.jpg
Foto: Christian Ove Carlsson.
Ombygningen af Genforeningspladsen er startet, og det giver helt nye muligheder for Boldklubben Union og beboerne i Brønshøj og Bellahøj

Fodboldbane med kunstgræs. En skøjtebane. Lysmaster, så anlægget kan bruges i de mørke timer. Tilskuervold og nye faciliteter. Genforeningspladsen vil om otte måneder være omdannet til et nutidsvarende idrætsanlæg med helt nye udfoldelsesmuligheder.
Bo Sten Hansen, formand for Boldklubben Union, er en glad mand på sin klubs vegne: – Det er kolossalt løft for hele kvarteret. Planen matcher de ideer, vi har haft. Der bliver tale om et meget flot fodboldanlæg med en integreret skøjtebane. Faciliteternes opgraderes til stor glæde for områdets børn.
Union har de seneste år flere gange høstet hæder på Brønshøj-Husum Forenede Sportsklubbers årlige prisuddeling. Og for nylig ansatte man klubbens første fuldstidsansatte, ungdomsformanden John Emil Winberg.
– Som klub på grænsen mellem Brønshøj, Bellahøj, Vanløse og Nordvest er vi vort sociale ansvar bevidst, og vi har netop på grund af de nye muligheder lagt en plan for at gøre endnu mere for den fodboldspillende ungdom i kvarteret, siger Bo Sten Hansen.
Den helt nye Genforeningsplads vil stå klar 1. april 2017. I mellemtiden må Unions bedste mandskab spille sine kampe i Tingbjerg Idrætspark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top