Annonce
Festligt OL i Bystævneparken
Karneval-05-26-16.jpg
Sambarytmerne var et ekstra krydderi på et festligt OL. Foto: Kaj Bonne
Det er efterhånden blevet en tradition, at Bystævneparken hvert år tænder den olympiske ild

Det skete også i år. Selvom skyerne var grå, så skiltes de langsomt og en lyseblå himmel tonede frem, da centerleder for plejehjemmene og aktivitetscentret Susanne Christensen bød velkommen og der blev sunget ”Der er et yndigt land”. -Solen har altid skinnet, når vi har afholdt OL, så det kommer den også til i dag, fastslog Susanne Christensen.
Rundt om i Bystævneparken blev de forskellige OL discipliner sat i gang. Med rollatorstafet, cykelløb, petanque, huskespil, dåsevæltning, mm. og som et ekstra krydderi fik borgerne også en smagsprøve på hvilke kulturelle oplevelser, der venter de danske OL deltagere, når de drager til Rio i sommer.
Et farvestrålende karneval med smukke kvinder med gyngende hofter og masser af fjer og pailletter dansede de kendte sambarytmer, og der blev vist sekvenser fra den traditionelle brasilianske kampdans capoeira.
Senere på OL-eftermiddagen blev der serveret helstegt pattegris og delt medaljer ud samtidig med at, Bystævneparkens egen troubadour Tom Frederiksen spillede god musik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top