Annonce
Uhensigtsmæssig og farlig trafikomlægning
Kære Morten Kabell Jeg går ud fra, at du ikke er bekendt med, at forbedringen af trafikforholdene på Frederikssundsvej har medført, at lukningen af indkørslen fra Frederikssundsvej til Brønshøj Kirkevej næppe har været et analyseret og gennemtænkt projekt. Især to konsekvenser er der tilsyneladende ikke taget hensyn til: 1) Brønshøj Kirkevej har ikke blot trafikanter […]

Kære Morten Kabell

Jeg går ud fra, at du ikke er bekendt med, at forbedringen af trafikforholdene på Frederikssundsvej har medført, at lukningen af indkørslen fra Frederikssundsvej til Brønshøj Kirkevej næppe har været et analyseret og gennemtænkt projekt.
Især to konsekvenser er der tilsyneladende ikke taget hensyn til:
1) Brønshøj Kirkevej har ikke blot trafikanter til den omfattende bebyggelse nord for Frederikssundsvej, men i høj grad også trafik til kirken og arrangementer i sognecentret. Trafikanter, der kommer ad Frederikssundvej er efter trafikomlægningen sikkert usikre på, hvorledes de skal komme ind i lokalområdet.
2) Når trafikanterne så kommer længere ud af Frederikssundsvej får de mulighed for at dreje til højre ad vejstykket Holcks Plads. Men her lurer faren: Cykelstien er ned ad bakke, og giver dermed cyklisterne god fart, når de kører mod Husum. De drejende bilister har i forvejen dårlige oversigtsforhold, idet de vanskeligt kan orientere sig om de hurtigkørende cyklister: Risikoen for sammenstød mellem cyklister og højredrejede biler er på dette sted nærliggende.
Jeg går ud fra, at du efter denne henvendelse vil bede din forvaltning om en forklaring om denne – som det lokalt udtrykkes – ”kluntede, kommunale trafikplanlægning”. Som jeg mener, du som ansvarlig borgmester ikke kan acceptere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top