Annonce
En flov omgang
En-flov-omgang.jpg
Brønshøj tabte i DBU Pokalen til serie 2-holdet fra Frederiksværk

Christian Haslund fra Brønshøj Boldklub skriver på klubbens hjemmeside meget ironisk, at Frederiksværks serie 2-hold havde rullet den røde løber ud til kampen sidste tirsdag mod Brønshøjs 2. divisionsmandskab: Men dér stoppede værternes gæstfrihed.
Det undertippede hjemmehold vandt 1-0 på et mål scoret allerede i det 6. minut. I de resterende 84 ordinære spilleminutter var det meget få chancer. Selv om Frederiksværk-spillerne kæmpede godt, så er det sløjt, når et mandskab placeret fire rækker højere end modstanderne ikke er i stand til at lægge mere pres på.
Træner Jesper Hansen havde valgt at give en stribe reserver chancen. Men de udnyttede den desværre ikke. I divisionsåbningen mod B93 var der syv debutanter – i pokalen blev det ”kun” til fire debutanter.
Mod B93 var humøret højt blandt Brønshøjs medrejsende fans – og de vandt da også kampen om det bedste humør ved den lejlighed. I sidste uge var der imidlertid meget lang vej hjem til postnummer 2700.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top