Annonce
God start af Union og Fix
Begge klubber indledte efteråret med pæne sejre

Boldklubben Union og KFUM reddede begge akkurat livet i københavnsserien i sidste sæson. Tilsyneladende har Union fået mest ud af sommerpausen, for det blev til en sikker sejr på 3-0, da klubberne mødtes i Emdrupparken i lørdags. Ingolf Troensegaard, Sam Shepherd og Patrick Hørbye sørgede for scoringerne.
Derimod måtte Husum Boldklubs oprykkere tage hjem fra Vestamager efter et nederlag på 1-2 til Tårnby FF. Træner Martin Kiim Krøgers spillertrup har været igennem en foryngelseskur, og holdets gennemsnitsalder på blot 22 år, gør formentlig holdet til københavnsseriens yngste. Træneren kunne notere mange gode momenter, og der virkelig noget at bygge videre på, mener Martin Kiim Krøger.
Boldklubben Fix har et rædselsfuldt forår i serie 1. Men på Pilesvinget fik Fix en fornem start på den ny sæson, da Vigerslev blev sendt hjem med et nederlag på 5-2. Niels Møller Jacobsen (2), Rasmus Kronbøl, Jacob Sjørup og Søren Emil Jepsen sørgede for Fix’ mål.
I weekenden møder Union B93s 2. hold på lørdag 13 i Tingbjerg Idrætspark, og på samme tidspunkt møder Husum Frems 2. hold i Husumparken. Stefans serie 2-hold sæsonåbner på søndag kl. 11.45 mod Viktoria på kunstgræsset i Fælledparken, hvor også Fix skal optræde tirsdag 23. august kl. 19 mod HB.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top