Annonce
Holder åbent efter lukketid
Holder-åbent-efter-lukketid.jpg
Det er næsten ikke til at bære. Christoffer Boateng og de andre Brønshøj-spillerne smed for anden uge i træk en sejr væk i overtiden. Foto: Christian Ove Carlsson.
For anden kamp i træk blev Brønshøj snydt i overtiden

Richard Møller Nielsen sagde engang, at 2-0 er den farligste føring. I øjeblikket er 1-0 tilsyneladende den farligste føring for Brønshøjs mandskab i 2. division. I søndags kopierede Brønshøj det uheldige 1-1-udfald mod Holbæk ved at spille uafgjort på udebane mod Avarta. Værterne fra Rødovre var bagud 1-0 til et par minutter ind i overtiden, men snød Brønshøj for alle tre point.
I stedet for at indtage en position i toppen af tabellen ligger Brønshøj nu sidst i 2. division. I sidste ende kan det blive dyrt at have smidt disse fire point, for kun fire klubber går videre til oprykningsspillet.
Brønshøj havde flest muligheder før pausen, men scoringen blev først åbnet i starten af 2. halvleg, da Patrick Naundrup headede Christoffer Boatengs hjørnespark i kassen. Det lignede en Brønshøj-sejr, men der var panik efter lukketid i Brønshøj-feltet, så Christian Offenberg udlignet.
På lørdag kl. 15.00 kommer topholdet Hvidovre på besøg i Tingbjerg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top