Annonce
Lys forude på Frederikssundsvej
Frederiksundsvej-35-16.jpg
Sådan har det gennem lang været at færdes på Frederikssundsvej. En daglig kamp for at komme frem. Men det ændres forhåbentligt. Foto: Kaj Bonne
Gennem lang tid har Frederikssundsvej været præget af arbejder på både kørebane, cykelsti og mange fortove. Til stor gene for gående, cyklister, biltrafikken og butikkerne

De omfattende anlægsarbejder på Frederikssundsvej omfatter forbedringer for busser og passagerer og består i, at busserne på dele af Frederikssundsvej får sin egen vognbane, og der sørges for at busserne kører først, nå der bliver grønt ved lyssignalerne. Samtidig bliver busstoppestederne forbedret og renoveret og i løbet af året opsættes nye læskærme. Der sker også en såkaldt helhedsgenopretning af kørebane m.m., der blandt andet skal mindske risikoen for at strækningerne igen skal brydes op indenfor en overskuelig fremtid.

Færdige til oktober – eller november

Endelig sker der en renovering og istandsættelse af cykelstierne, som kommunen herefter betegner som supercykelstier. Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet en etapeplan for arbejdet på Frederikssundsvej, og forvaltningen oplyser, at de regner med at tidsplanen kan overholdes.
Denne plan viser, at de fleste strækninger af Frederikssundsvej i Brønshøj-Husum skulle være færdige i løbet af oktober. Dette gælder dog ikke stykket fra Novembervej til Mørkhøjvej og stykket fra Brønshøj Torv til Degnemose Allé. Disse strækninger forventes færdige i løbet af november.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top