Annonce
Pensionist Idræt starter ny sæson
Bad.jpg
Pensionister i fuld vigør i Bellahøj Svømmestadion. Foto: Presse
I starten af september er der holdstart på mange hold i Brønshøj for deltagere over 60 år

Med mere end 3.000 deltagere og 150 hold er Pensionist Idræt en af de store udbydere af tilbud om motion og idræt til de lidt ældre medborgere. Pensionist Idræt startede i 1966 i Københavns Kommune, og udover det egentlige idrætsarbejde arrangeres sommeraktiviteter samt tilbud om vandreture til kulturelle steder samt udflugter. Organisationen er en selvejende institution med det formål at aktivere pensionister til at dyrke idræt.
Aktiviteterne i Brønshøj foregår i Kulturhuset Pilegården, i Grøndal Multicenter samt i Bellahøj Svømmestadion. Der er lokale tilbud om hold i gymnastik, bevægelighedstræning, cirkeltræning, svømning, badminton, billard, bowling, linedance, kegler, qi gong, pilates, styrketræning, zumba, stavgang, volleyball og yoga.
Det samlede program kan hentes på bibliotekerne eller kan ses på hjemmesiden www.pensionistidraet.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top