Annonce
Selina Juul på Brønshøj Bibliotek om madspild
stop-madspild.jpg
Seline Juul er den førende danske ekspert, når det gælder kampen mod madspild. Foto: Christian Ove Carlsson
Mange borgere i Brønshøj og omegn var, trods det gode vejr, mødt op på Brønshøj Bibliotek sidste tirsdag for at se stifteren af forbrugerbevægelsen Selina Juul holde foredrag om madspild.

-Det er med at nyde den globale opvarmning så længe vi kan for i næste uge bliver det dårligt vejr igen, indledte Selina Juul med et sarkastisk glimt i øjet. Man var ikke i tvivl om, at den passion som stifteren af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad har for madspild stammer fra et engagement i miljøet og klimaforandringer.
Den karismatiske madspildsekspert er både blevet kåret som Årets Dansker i 2014 af Berlingske og har vundet Socialdemokraternes miljøpris Svend Auken-prisen i 2013 og har desuden skrevet bogen ’Stop Spild af Mad’, hvor hun beskriver hvordan danske familier i gennemsnit kan spare 10.000 kr. om året ved at undgå madspild.

”Mindst holdbar til”
Under foredraget informerede hun om, hvor slemt det står til med madspild i både Danmark og resten af verden og fortalte blandt andet, at alt det mad som årligt går til spilde i Frankrig kunne brødføde hele Den Demokratiske Republik Congo i et helt år. Derudover kunne hun afsløre hvordan mærkningen ”Mindst holdbar til” ikke betyder ”værst efter”. Man kan sagtens spise mange madvarer, som har overskredet ”Mindst holdbar til”- mærkningen.
Efter foredraget var det publikums tur til at dele erfaringer og der var mange, som kom med input til, hvordan man kan nedbringe madspild. Flere fortalte, at de på ferier havde oplevet, at man skulle betale ”bøde” for den mad man tog fra buffeten og ikke kunne spise. En anden sager, at hun har haft gode erfaringer med at anvende mindre tallerkener og fade for på den måde at få folk til at skovle mindre op på tallerkenen. Selina Juul tog imod de mange forslag og erfaringer med kyshånd og hun lovede tilskuerne, at hun ville fremlægge de mange erfaringer og forslag for fødevareminister Esben Lunde Larsen, som hun jævnligt er i kontakt med.
Alle går fra foredraget på Brønshøj Bibliotek med ny viden og den fremmødte Julie Knudsen sager på vej ud, at hun ville gå hjem og se hvad hun kan finde i køleskabet til at lave en restemiddag,
Det er vel nærmere en ”bonus-middag” tilføjede hun og refererede til det udtryk, som de fremmødte i fællesskab med Selina Juuls blev enige om at kalde alt det ’bonus-mad’ man har i fryseren og i køleskabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top