Annonce
Metro til Tingbjerg?
Borgmesteren for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København; Anna Mee Allerslev (B), fortæller ved et åbent borgermøde på Københavns Rådhus tirsdag d. 15. august 2017, hvorfor Tingbjerg er så hårdt ramt et ghettoområde

Af Mikkel Jellesen. Opstillet til BR i København for DF og formand for DF Ungdom i Kbh.

Borgmesteren for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København; Anna Mee Allerslev (B), fortæller ved et åbent borgermøde på Københavns Rådhus tirsdag d. 15. august 2017, hvorfor Tingbjerg er så hårdt ramt et ghettoområde.

Dette mener hun skyldes den ”dårlige” offentlige transport i området, og at de fleste problemer kan løses ved, at metroen skal køre til bydelen hurtigst muligt. Jeg står helt chokeret tilbage. Vi kan blive enige om, at Tingbjerg er et område med rigtig mange problemstillinger. Men samtidigt er det et fantastisk område, med fantastisk natur, dyreliv, legepladser, boldbaner mm.

Dér hvor problemerne begynder at opstå, er når vi taler integrationen af de ikke danske beboere i bydelen, og dette har intet med offentligt transport at gøre. Man kan ikke integrere sig i det danske samfund, når man kan gå en hel dag, uden at bruge det danske sprog. De danske butikker er ikke i overtal i bydelen.

Skal beboerne til lægen eller møde hos Kommunen, så får de stillet en tolk til rådighed. Det er ikke det, jeg kalder for en velintegreret borger. Igen har dette intet at gøre med den offentlige transport. Men skal vi tage denne debat, kan man jo stille spørgsmålstegn ved, om disse mennesker har brug for mere transport.

2A kører næsten konstant ind og ud af bydelen – dette ikke altid uforstyrret. Der kan forekomme stenkast og anden hærværk imod busserne. Jeg mener at vi bestemt bør have metroen til Brønshøj. Men jeg ser ikke nødvendigheden i, at denne skal køre til Tingbjerg. Jeg mener derimod, at denne bør køre til Husum Torv, med stop på bl.a. Brønshøj Torv.

Jeg håber på at se metroen overtage den hårdt belastede 5C linjes rute, en dag i fremtiden. Dette ser jeg som den eneste rigtige løsning på problemet med proppede busser og busser, som stort set aldrig kører til de planlagte tider. Metroen i København er en del af fremtiden, og vi bør være villige overfor den nye udvikling.

Jeg er overbevist om, at Københavns bilproblemer ville blive mere eller mindre løst, af en bedre og mere komfortabel offentlig transport. Men at mene som Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i København, at problemerne i Tingbjerg ville løse sig, ved at bruge milliarder af kroner på at føre metroen til Tingbjerg, er i mine øjne naivt og en klokke klar måde at fratage sig selv for ethvert ansvar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top