Annonce
Flot cykelstart af ABC-juniorer
Team-ABC.jpg
Det blev til sølv ved DM i 4000 meter holdløb. Foto: Team ABC Junior.
Det blev til et DM i cykelcross til Josh Gudnitz, sølv ved DM i 4000 meter holdløb og i Tyskland opnåede Benjamin Hertz og Mads Rasmussen en 2. plads i U19-cuppen

Cykelrytterne fra Team ABC Junior er allerede i fuld gang med forberedelserne til landevejssæsonen, men de holder de sig ikke tilbage i de traditionelle vinterdiscipliner cykelcross og banecykling.
I søndags vandt Team ABC Junior sølv ved DM i 4000 meter holdløb på cykelbanen i Odense. Holdet, som bestod af Oliver Wulff Frederiksen, Frederik Egehus, Peter Busk, Benjamin Hertz og Mads Rasmussen, kørte næsthurtigste tid i den indledende tidskørsel og skulle dermed køre finale mod de forsvarende danmarksmestre fra Team Børkop Cykler-Carl Ras Roskilde.
Forrige søndag vandt Josh Gudnitz fra Team ABC Junior det danske mesterskab i cykelcross i juniorklassen (U19). På en spændende og udfordrende rute ved Holbæk førte han U19 klassen fra start til slut. Et styrt undervejs satte ham mod slutningen af løbet lidt under pres, men han holdt hovedet koldt og kørte sejren hjem og kunne efterfølgende iføre sig den dannebrogsfarvede mesterskabstrøje. Han er netop blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved VM i Valkenberg i første uge af februar. Også Andreas Lund Andresen og Kenneth Hansen fra ABCs stærke cykelcross team Team Giant-Assos CX. De to deltager i henholdsvis U23 og Elite herrer.
Ved 6-dagesløbet i Bremen i Tyskland vandt de to Team ABC Junior-ryttere Benjamin Hertz og Mads Rasmussen den sidste parløbsetape i U19-cuppen. De holdt dermed alle de tyske par bag sig, men det var desværre ikke helt nok til at slå det tjekkiske par, som førte inden finalen. En samlet 2. plads er dog også en flot præstation i det stærke internationale felt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top