Annonce
Hvor er øjnene henne?
Dagplejerne i Brønshøj og Husum havde i sidste uge ”Bedsteforældre-arrangement” på Nørager Plads

Det var stolte børn, der kunne vise deres bedsteforældre rundt i legestuen. Ællingerne, som gruppen hedder, havde nemlig inviteret deres familier ind og se, hvordan deres hverdag i legestuen ser ud.

Der blev blandt andet sunget, drukket kaffe og spist frugt og senere blev der bredt et sangtæppe ud på gulvet, hvor alle børnene satte sig godt tilrette og klar til sang.

Der blev sunget ” Hvor er øjnene henne” – en pegesang, hvor alle børnene sang hvad remmer og tøj kunne holde.

-Glæden fyldte legestuen om kap med stjernerne i bedsteforældrenes øjne. Ikke et øje var tørt, for hvor kan børnene dog meget og hvor er de fantastiske, fortæller Diana Ehlers, der er dagplejepædagog for gruppen.

Foto: Privat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top