Annonce
Sundhedscafé om diabetes
motion.jpg
Foto: Colourbox.
Brønshøj fik for nyligt en ny sundhedscafé i Pilegården. Sundhedscaféen er et månedligt mødested med samtaler om sundhed og indbudte eksperter, der deler ud af deres viden. Næste sundhedscafé er onsdag d. 28. feb. kl. 13-15 og handler om diabetes

Den inviterede specialist er denne gang fysioterapeuten Anders Holst, som er ejer af Brønshøj Fysioterapi. Foruden fysioterapeut er han også akupunktør, forfatter og specialist i palliativ behandling. Anders Holst ved en masse om, hvad det vil sige, at leve med den kroniske sygdom diabetes 1 og 2. Han fortæller om hvilke mekanismer, der kan påvirke sygdommen og fortæller om de genetiske og miljømæssige faktorer, der igangsætter sygdommen. Deltagerne bliver også klædt på med tips om, hvad man selv kan gøre gennem kost og motion.

Sundhedscaféen er for alle, som vil i gang med at leve sundere og forebygge livsstilssygdomme. Den er også̊ for dem, som allerede lever et godt liv til trods for en kronisk sygdom og gerne vil inspirere andre. Der bliver udvekslet tips og delt erfaringer i et trygt og uformelt forum og deltagerne i caféen finder på de nye emner til de kommende sundhedscaféer i fællesskab.
Kommende sundhedscaféer vil blandt andet tage fat i emner som motion og hjernesundhed.

Har du forslag til et emne? Så kig forbi eller send en mail til Liselotte Søderlund på soeder@kff.kk.dk eller ring på mobil 27 15 68 61. Til sundhedscaféen bliver der serveret kaffe, the og lidt sundt og bagefter er alle velkomne til at se motionsrummet i kulturhusets kælderetage.

Støttet af Trygfonden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top