Annonce


Hedeslag i bus 2A
Det er dejligt at sommeren er over os, men desværre har det på nogle buslinjer i byen også medført kvælende varme busser.

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i København

Det er dejligt at sommeren er over os, men desværre har det på nogle buslinjer i byen også medført kvælende varme busser. Det har især ramt ældre passagerer, som har haft svært ved at trække vejret i de meget varme busser, hvor airconditionanlægget tydeligvis ikke har virket.

Det er ulykkeligt, for busserne skal jo netop være for alle – også vores ældre medborgere, som skal rundt i byen. Trafikselskabet Movia er på sagen, og har lovet at tjekke, om bussernes airconditionanlæg virker og dermed lever op til de standarder, skatteyderne betaler for.

For Venstre er det vigtigt, at vi har en god og effektiv kollektiv trafik – derfor skal buspassagerer selvfølgelig også have gode oplevelser på byens buslinjer, uden risiko for hedeslag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top