Annonce


Musikken i Bellahøj Kirke
Pressefoto-Oliver-Merete-Mikael.jpg
Om musikerne: Oliver Hoiness Musiker, producer og guitarist. Mest kendt for sit mangeårige samarbejde med sangerinden Kira Skov. Derudover spiller Oliver i orkestret Skammens Vogn. Oliver vandt prisen som Årets Musiker ved Steppeulven 2016. Mikael Rahbæk Andreasen Siden 2001 sangskriver og omdrejningspunkt i musikprojektet Kloster, hvor han blandt andet har sat musik til gamle danske salmetekster og britisk middelaldermystik. Mikael vandt prisen som Årets Komponist ved Steppeulven 2016 og har bidraget med melodier til Kirkesangbogen. Merete Ørting Lahey Uddannet klassisk pianist og rytmisk sanger. Siden ansættelsen i Bellahøj Kirke har Merete med inddragelse af en bred vifte af gæstemusikere været ansvarlig for at eksperimentere med det musikalske udtryk ved kirkens højmesser.
- I Bellahøj Kirke har vi Københavns dårligste kirkeorgel. Desuden er vi omringet af gode kirker med smukt brusende orgler. Så hvad stiller vi op? Vi forsøger at gå en anden vej. I hvert fald med musikken, siger formanden for menighedsrådet ved Bellahøj Kirke, Lis Lynge.

Centreret omkring pianist Merete Ørting Lahey og de to meget forskellige og begge prisvindende musikere Oliver Hoiness og Mikael Rahbæk Andreasen sættes der i Bellahøj Kirke indbydende, skrøbelige lyde og toner til gudstjenester og andre kirkelige handlinger.

– I fællesskab trækker vores tre musikere på erfaring og inspiration fra det skolede og det uskolede, fra det klassisk skrevne og det improviserede, fra store rockfestivaler og små intime huskoncerter, o.s.v., og tilsammen står de for en unik, men respektfuld tilgang til kirkens tradition og holder sig ikke tilbage fra at inddrage egne kompositioner eller sange hentet fra populærmusikken i et forsøg på både indholds- og stemningsmæssigt at styrke eller gå i dialog med det, vi samles om., fortæller Lis Lynge.

Om musikerne:
Oliver Hoiness
Musiker, producer og guitarist. Mest kendt for sit mangeårige samarbejde med sangerinden Kira Skov. Derudover spiller Oliver i orkestret Skammens Vogn. Oliver vandt prisen som Årets Musiker ved Steppeulven 2016.

Mikael Rahbæk Andreasen
Siden 2001 sangskriver og omdrejningspunkt i musikprojektet Kloster, hvor han blandt andet har sat musik til gamle danske salmetekster og britisk middelaldermystik. Mikael vandt prisen som Årets Komponist ved Steppeulven 2016 og har bidraget med melodier til Kirkesangbogen.

Merete Ørting Lahey
Uddannet klassisk pianist og rytmisk sanger. Siden ansættelsen i Bellahøj Kirke har Merete med inddragelse af en bred vifte af gæstemusikere været ansvarlig for at eksperimentere med det musikalske udtryk ved kirkens højmesser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top