Annonce
Silas imponerede i Polen
Silas-imponerede-i-Polen.jpg
Silas Hoegh imponerede med tre heatsejre i VM-finalen. Foto: Privat
Speedwaykøreren Silas Hoegh opnåede en 4. plads til VM

I weekenden kørte den lokale Brønshøjdreng, Silas Hoegh, for første gang speedway-VM for unge mellem 12-15 i polske Rybnik sammen med Erik Gundersens tropper fra Danmark. Der var deltagelse fra Estland, Finland, Polen, Danmark, Tyskland, Norge og Australien.
I semifinalen lørdag krævede det, at Silas sluttede blandt de 8 bedste ud af 16 i sit løb.
Med en 6. plads var en finaleplads sikret efter en udmarvende lang dag med 35 grader i ryttergården. Flere voldsomme styrt havde forsinket løbet, og drengene kæmpede med at bevare koncentrationen efter 10 timer på banen.
Søndag eftermiddag blev finalen skudt i gang, og Silas fik en fantastisk start med en heatsejr over den senere bronzevinder fra Norge. 2 timer senere og 5 kørte starter, endte Silas med 3 heatsejre og en 3. plads og desværre et heat uden point, da Silas i en tæt start fik skubbet gearskifteren i forkert gear, og han tabte terræn efterfølgende.
10 point rakte til en superflot 4. plads i finalen blandt de 16 deltagere. Norick Blödorn vandt for første gang guld til Tyskland med 15 point, Stian Nielsen, forsvarende verdensmester fra Danmark fik sølv med 12 point og norske Mathias Pollestad bronze til Norge med 11 point.
Om 2 uger går det på ny løs med EM i Sønderjylland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top