Annonce
Alt kan lade sig gøre i vandtårnet
Sådan lød det blandt de mange tilskuere denne fredag i Brønshøj Vandtårn.

Af Finn Gunst, Fuglsang Allé 116, medarrangør og medlem af kulturudvalget

Sådan lød det blandt de mange tilskuere denne fredag i Brønshøj Vandtårn. Lalla La Cour og Eivind Øverland – begge uddannet fra Akademiet for Moderne Cirkus 2017 – dansede og svingede sig smukt mellem de kolossale søjler i tårnet.

De to nycirkusartister formåede ikke kun et fascinerende fysisk med en forrygende kropskontrol. Vi blev herudover vidne til et smukt erotisk teater mellem parret og dermed en handling, der var gysende og balletagtigt spændende for de mange familier. Ikke mindst de mange børn havde i tide og utide håndfladerne anbragt tæt til munden – i et forsøg på at klare dramatikken.

Herudover akkompagneredes Lallas og Eivinds kropslighed af dæmpet musik – blandt andet af beatlen George Harrisons mesterværk ’Something’.
Adskillige af publikummerne entrede efter forestillingen de mange trapper op til teknikerrummet 30 meter oppe. Rummet genlød af indre som ydre klapsalver. Mere af den slags – tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top