Annonce
Brølende Bellahøj
CHGP-Biler-BHA-20-32-18-.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kaj Bonne
Hvis der er noget, der kan dele vandene i København og i 2700, må det årlige Copenhagen Historic Grand Prix være et af højdespringerne.

Mange af de lokale beboere i området er trætte af, at deres bydel bliver ufremkommelig, fuld af larm og uforfalskede udstødningsgasser. Men ikke desto mindre er løbet, der bliver afholdt den første weekend i august, blevet et kæmpe tilløbsstykke fra nær og fjern.

Og i år ingen undtagelse. Løbsledelsen meddeler, at der har været rekordstor deltagelse blandt både publikum og deltagende racerbiler. Især var det et trækplaster at både Kevin Magnussen, ni-dobblelte Le Mans vinder Tom Kristensen og den tidligere formel 1 kører Damon Hill var at finde i pitten.


-Det larmer bare helt vildt og jeg skulle med. Det er vist mest min far, der synes, det er sjovt, indrømmede 6-årige Thor, der kom sammen med sin far, Dennis Hassing og vennen Stig Andersen og hans 6-årige datter Dicte.
Foto: Kaj Bonne.


Racerløb er for hele familien – også når bilen skal poleres.
Foto: Kaj Bonne.


Der er ingen aldersgrænse ved CHGP – hverken på biler eller når det gælder bilens fører.
Foto: Kaj Bonne.


Den ni-dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen danner makker med Prins Joachim i Lotus Cortina, men i år blev makkerparret dog splittet, så Prinsen kørte med Damon Hill og Tom Kristensen med Oscar Davidsen Siesby. Sidstnævnte par vandt i klassen Royal Pro/Am.
Foto: Kaj Bonne.


Der var stor rift om at få lov til at køre med Kevin Magnussen i Ferrari ved Race for Riget. Han kørte dog kun lørdag, til stor skuffelse for mange fans. Fraværet fik dog ikke nogen indflydelse på indsamlingen som blev rekordstor med 654.750 kr. Foto: Kaj Bonne.


Både p.g.a. flere deltagende biler og flere publikummer regner CHGP med at have slået tilskuerrekorden fra sidste år på 38.500
Foto: Kaj Bonne.


Foto: Kaj Bonne.
Niels Jørn Sørensen fra Vestylland er landets eneste døve racerkører
64-årige Niels Jørn har elsket fart og motorer siden, han som 6 årig fik lov til at køre traktor på sine forældres gård.
-Jeg var en ret slem og uartig dreng for når far og mor tog eftermiddagslur, så stjal jeg min fars bilnøgler til hans Volvo 544 og så drønede mig og min bror rundt på gårdspladsen. Det var lige indtil vi blev snuppet, da vi drønede ind i et elhegn, for så var jeg godt klar over, at den var gal. Vi fik lov at reparere hegnet og så fik vi smæk i rumpen, fortæller Niels Jørn med et grin.
Niels Jørn har haft med biler at gøre hele livet og fik kørerkort den dag, han fyldte 18. Men drømmen om at blive mekaniker kunne ikke lade sig gøre da han var døv.
-Det var jeg meget ked af , men døvekonsulenten mente ikke, at jeg kunne klare det job, når jeg ikke kunne høre motoren, så derfor blev jeg uddannet murer, fortæller Niels Jørn, der dog fandt en racerskole i 2006 i Silkeborg, hvor han læste racerbilsteori, var i praktik og bestod.
Jeg fik mig en Mini Cooper i 2013 og den er indrettet til at køre ræs i, fortæller Niels Jørn og indrømmer med tårer i øjnene, at han allerede måtte udgå af løbet ved CHGP efter kun fire runder. Motoren stod af.
-Det gjorde den også for nyligt og nu ved jeg ikke, om jeg har råd til at få den lavet. Det er så frustrerende, fortæller Niels Jørn, der med lys og lygte søger sponsorer, der kan hjælpe ham med at holde drømmen i live.
– Det er svært at finde, men jeg håber der er nogen, der vil sponsorere Deaf Driver. Man kan sende Niels Jørn Sørensen en sms på 27 81 24 66.

2 kommentarer om “Brølende Bellahøj”

  1. Lone Munk siger:

    Tja, alle taler om miljøet og vejrforandringer, men det er alligevel ikke alvorligt.
    Evindelige tiltrækninger af bygherrer, pengestærke turister og alle de andre miljøbelastninger rangerer øverst.
    Politikerne bør via tiltag, gå forrest og vise, at de tager kloden alvorligt.

  2. Lizzie rasmussen siger:

    Hvorfor flyttes det ikke uden for København klampenborg Charlottenlund hellerup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top