Annonce
Fra grim ælling til smuk svane
kathleen-landi-4.jpg

30 af Danmarks smukkeste, talentfulde og mest ambitiøse kvinder skal kæmpe om Miss Danmark 2018 titlen. Kathleen Ladani er en af dem. Foto: Christina Anaya/MissDanmark.dk

30 af Danmarks smukkeste, talentfulde og mest ambitiøse kvinder skal kæmpe om Miss Danmark 2018 titlen. Kathleen Ladani er en af dem. Foto: Christina Anaya/MissDanmark.dk
25-årige Kathleen Ladani fra Brønshøj blev mobbet i skolen, fordi hun så ud, som hun gjorde. Den 12. september står hun i Cirkusbygningen i finalen om Miss Danmark 2018

Hvordan blev du udvalgt til at komme med i konkurrencen som Miss Danmark?
Første gang jeg rigtig fik øjnene op for Miss Danmark, var da jeg mødte Lisa Lents under ‘Skandinaviens næste topmodel’ castingen, hvor hun var caster til programmet. Vi fik os en lille snak omkring Miss Danmark, men blev udvalgt til at deltage i topmodel konkurrencen.

Sidste år startede jeg på mit studie, så miss Danmark var ikke noget jeg kunne fokusere på, da mit studie betyder meget for mig. I år er jeg blevet 25 år som er aldersgrænsen for at deltage i Miss Danmark, så jeg besluttede mig derfor at tilmelde mig konkurrencen. Jeg tog til en casting som i øvrigt ikke gik super godt, men Lisa valgte at tro på mig og jeg blev udvalgt som en af de 30 finalister. Jeg aftalte med hende jeg ville give den 100% i konkurrencen som jeg virkelig gør. Jeg har deltaget for at vinde!

Hvor meget betyder det for dig at skulle være med?
Det betyder rigtig meget for mig at være med i Miss Danmark. Jeg er beæret over, at jeg må være med til at opleve skønhedsverdenen, og jeg elsker den mere og mere for hver dag der går! Jeg er virkelig glad for at være med.

Hvad drømmer du om at bruge oplevelsen til?
Min drøm er at nå Miss World. Oplevelsen i at være med i Miss Danmark er helt fantastisk. Man får skubbet så mange grænser og man oplever helt nye sider af en, som man normalt ikke kan udleve i dagligdagen. Miss Danmark giver anledning til at finde ens “miss perfect” frem, hvor man lærer at formulere sig ordenligt, gå catwalk, posere osv.

Konkurrencen har rigtig mange egenskaber for at udvikle sig og finde nye sider frem i sig selv, som man normalt ikke ser. For mig handler det også lidt om, at jeg faktisk har været meget afslappet i min stil og meget fjollet af person. Så jeg ville gerne piske mig selv til at lære alle de ovenstående egenskaber.

-Jeg går helt sikkert efter at vinde, fastslår smikke Kathleen. Foto: Christina Anaya/MissDanmark.dk

Har du altid været klassens smukke pige?
Nej! Jeg blev mobbet i folkeskolen og holdt udenfor. Jeg var overhovedet ikke en af de populære og var faktisk slet ikke en man kiggede efter. Jeg husker ikke min folkeskole som gode tider og jeg får virkelig ondt af at kigge tilbage på lille Kathleen.

Jeg gik ikke op i mode, mærkevarer og makeup. Jeg havde en lille fase, hvor jeg faktisk var punker. Udover det var jeg også meget tyk. Så populær var jeg ikke! Jeg valgte at pjække rigtig meget i løbet af 8. og 9. klasse for at demonstrere imod alt og alle.

Jeg fandt nye venner og var “populær” uden for skolen. Samtidig tabte jeg mig også og blev mere selvsikker. Jeg kan huske der var gallafest på skolen hvor jeg dukkede op i en fin kjole og gjorde noget ud af, hvordan jeg så ud. Jeg kan tydelig huske hvordan alle kommenterede på, at jeg faktisk så godt ud. Fra 10. klasse havde jeg det rigtig godt og alt ændrede sig derfra.

Hvad laver du til hverdag og hvad er dine drømme for fremtiden? Det er både interesser, og hvad du brænder for?
Mine drømme er at presse mig selv til det yderste. Mine drømme er at nå nogle svære mål og fuldføre dem. Min drøm er at sige til mennesker, at jeg klarede den trods alt det jeg har gået igennem i mit liv. Jeg vil gerne være den mønsterbryder, der kom fra ingenting til alting. Min drøm er at folk kan se op til mig og sige til sig selv : “Hvis Kathleen klarede den, så kan jeg også”.

Jeg har altid haft en passion for modebranchen og skønhedsbranchen. Jeg vil gerne være en fortaler, model, skønhedsdronning, stifte en familie med hus, have og en lille hund der løber rundt, og ligeså vigtigt færdiggøre min uddannelse med et diplom i hånden.

Jeg glæder mig til at blive gammel og grå og fortælle mine børn, at man kan opnå alt i livet, hvis man bare kæmper for det. Det er mine mål og drømme i livet!

P.s. Lige nu vil jeg allerhelst gerne vinde Miss Danmark og komme til Miss World.

Fakta om Kathleen Ladani
Hun er født i Danmark og opvokset i Lyngby med min mor og bror. Hun flyttede til Amerika i slutningen af 0. klasse men kom tilbage efter et år. Hun blev HF student i 2014. Efter 2 sabbatår startede hun på Metropol for at studere socialrådgiver – lige nu er hun i praktik i Københavns Kommune og regner med at være færdiguddannet i 2020. Kathleen bor i Brønshøj.
Miss Danmark har en historie, der føres tilbage til 1926 og regnes for at være den ældste og mest prestigefyldte skønhedskonkurrence i Danmark.

Kathleens forældre blev skilt, da hun var lille, men hun er vokset op halvdelen af tiden hos sin far i Husum og nu er hun selv flyttet tilbage til bydelen. Foto. Privat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top