Annonce
Roskilde Festival for de ældre i Bystævneparken
1.jpg
Sussi fra Sussi og Leo var med til at skabe humør og god stemning. Foto: Morten Hermansen
Dans med Silas Holst, rock med Sussi og Leo og optog til svingende jazzmusik. Det var blot nogle af de oplevelser de ældre borgere fra plejehjemmene i Bystævneparken fik på den årlige sommerfestival

Selvom man er blevet ældre, kan man stadig godt gå til festival. Det viste beboerne på plejehjemmene Lærkebo, Poppelbo og Egebo, som ligger i Bystævneparken. Hvert år holder de tre plejehjem nemlig en årlig sommerfestival, hvor beboere, familier og gæster blandt andet kan opleve boder, tombola, pandekager, grill, is samt de øl og vand, der følger med til en god sommerfest – og det nød de også godt af i år, da den tre dage lange festival fandt sted i sidste uge.

Midt på pladsen stod et stort cirkustelt. Og i stedet for klassiske cirkusartister som klovne, dyr og linedansere, var cirkusteltet fyldt med koncerter og arrangementer for beboerne.

Festivalen bød på oplevelser for enhver smag. I teltet fik beboerne mulighed for at høre koncerter med bl.a. Keld og Hilda Heick og Pernille Højmark, at ’headbange’ med Sussi og Leo eller danse med Silas Holst. Og uden for teltet kunne man bl.a. få en tur i en veteranbil eller prøve lykken i tombolaen.

Den årlige sommerfestival – som ledelsen på plejehjemmene kalder ’Roskilde Festival for de ældre’ – fik også besøg af sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, der lukkede festivalen med en afslutningstale, inden de mange gæster satte kurs mod Sussi og Leos bod for billeder og autografer.

Foto: Morten Hermansen

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling lukkede festen med en tale til de mange deltagere. Foto: Morten Hermansen

Foto: Morten Hermansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top