Annonce
Yoga i Brønshøj
Hanna_foto.jpg
Hanna Smidt flyttede til Brønshøj i 2015 og har savnet et lokalt sted at gå til yoga. Det gør hun nu noget ved. Foto: Privat
Det er nu aftenskolerne sender deres programmer ud, men der er ikke mange muligheder for at gå til yoga i Brønshøj-området, da man enten må længere ind mod centrum – eller søge mod andre kommuner. Men nu bliver det muligt at gå til yoga centralt i Brønshøj. Hanna Smidt, uddannet yogalærer fra Dansk Yoga, udbyder […]

Det er nu aftenskolerne sender deres programmer ud, men der er ikke mange muligheder for at gå til yoga i Brønshøj-området, da man enten må længere ind mod centrum – eller søge mod andre kommuner. Men nu bliver det muligt at gå til yoga centralt i Brønshøj. Hanna Smidt, uddannet yogalærer fra Dansk Yoga, udbyder to hold med start mandag den 20. august i samarbejde med Brønshøj Sundhedscenter.

Også for mænd
Den klassiske yoga sammen med åndedrætsøvelser og afspænding skal være med til at styrke og smidiggøre kroppen og samtidig afslappe sindet og modvirke stress.
– Der er mange der tror, at man skal være smidig for at gå til yoga. Men det skal man slet ikke. Yoga er godt for krop og sind – og alle kan have gavn af at gå til yoga. Især hvis man er stiv og øm i kroppen, og det er der mange mænd der er, fortæller Hanna Smidt.
– Men det kan være lidt intimiderede af at skulle gå til yoga sammen med kvinder, som ofte er mere smidige end mænd. Derfor opretter jeg et hold udelukkende for mænd. Min erfaring er, at det giver en afslappet atmosfære, hvor der er plads til at grine lidt af sig selv og ikke taget det hele for alvorligt. Samtidig oplever mange mænd, at det gør en stor forskel i kroppen at lave yoga – også selvom det kun er en gang om ugen, tilføjer Hanna Smidt.

FAKTA
Hanna opretter to yogahold. Et hold for kvinder fra kl. 16.30-18 og for mænd fra kl. 18.30-20. Læs mere på www.tidtilyoga.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top