Annonce
Ægte italiensk mad lavet fra bunden
På Frederikssundsvej 275 ligger Cucina Café Restaurant & Pizzabar. Her får man både hygge og ægte italiensk mad

Det kan godt være at Soli Amiri ikke er født i Italien, men han har interesseret sig for italiensk mad, siden han som 14 år arbejdede med italienske restauratører i Danmark og Canada og sidenhen gik i gang med kokkeuddannelsen.

31-årige Soli Amiri åbnede i sidste måned Cusina Cafe Restaurant og Pizzabar sammen med sin kompagnon og allerede nu, kan han fortælle, at flere i lokalområdet er blevet stamkunder, fordi hans hjemmelavede pizza og pastaretter er noget helt specielt.

-De fleste, der har smagt maden, kommer igen. Vi har lidt højere priser, men så er råvarerne også af bedste kvalitet. Alt er lavet fra bunden og fra dag til dag. Der er aldrig noget her, der ligger over til næste dag, fastslår Soli, der selv er at finde bag gryderne i køkkenet mens hans kompagnon står i baren og serverer.

Soli arbejder i døgndrift, så konen Mina og datterne Lara kommer gerne på besøg for at få et glimt af ham. Foto: DB

Restauranten er indrettet varmt og hyggeligt. Soli har selv stået bag renoveringen og indretningen og han har gennem længere tid arbejdet i døgndrift for at få restauranten til at tage sig godt ud.

-Det har været lidt svært, da jeg lige har fået en lille datter. Min søn, der er seks år får jeg ikke set så meget, så vores kvalitetstid er når, jeg kører ham i skole hver dag. Min kone Mina, der er på barsel, beder jeg om at komme ud til mig i restauranten, så jeg også får set vores datter, fortæller Soli, der godt er klar over, at det giver afsavn at skulle starte en restaurant. Men Brønshøj borgerne har heldigvis taget godt imod Soli og hans partner.

– Flere kunder siger, at de har manglet sådan et sted i villakvarteret. Kunderne kommenterer godt nok prisen, men de kommer igen, siger Soli og tilføjer, at det har været utrolig positivt for ham at komme til Brønshøj.

-Min yndlingsret er min signatur ret Pasta Cusina som er oksemørbrad med bacon, champignon og flødesauce og spaghetti Con Gamberi med store rejer og tiramisuen til dessert. Foto: DB

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top