Annonce
Besøg på Bellahøj og i Brønshøj Kirke
Golden Days Festival afholdes den 7.-23. september. Også i Brønshøj er der tilbud

Bellahøj er kendt som Danmarks første højhusbyggeri. Allerede da husene blev opført for 61 år siden, var de et laboratorium for arkitektur, byggeteknik og boformer. Gå bag facaderne i de ikoniske huse i en lejlighed med originalt interiør og få historien om, hvordan byggeriet af Bellahøjhusene var præget af efterkrigstiden syn på byggeteknik og boformer.

Nu skitserer de ikoniske bygninger en model for fremtiden. Arkitekt Mikkel Hune fra Henning Larsen vil udfolde fremtidens Bellahøj. Han suppleres af Jannie Bentsen, post.doc ved Arkitektskolen i Aarhus, og Rolf Andersen, byggedirektør i KAB. Laboratorium for arkitektur, byggeteknik og boformer den 20. september, kl. 17-19, mødested mellem Bellahøjvej og Frederikssundsvej.

Brønshøj Kirkes B-sider
Brønshøj Kirke lader publikum gå på jagt i kirkens B-sider. Fortid og nutid smelter sammen backstage i Københavns ældste kirkebygning. Oplev over hundrede år gammelt grafitti eller prøv gamle indgange specielt lavet til kvinder.

Brønshøj Kirke trækker selv sløret fra, når de vender fortiden på vrangen. Brønshøj Kirke kaster også lys over salmernes B-sider i en skumringsgudstjeneste. Hvad er de ukendte salmer, og hvorfor har vi altid overset dem i salmebogen?

Kirken Backstage afholdes den 9. september, kl. 11:30 i Brønshøj Kirke og salmernes B-sider den 23. september, kl. 17 i Brønshøj Kirke.

Billetter og yderligere oplysninger om årets Golden Days program på goldendays.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top