Annonce
Brønshøjs kamp udsat
Brønshøjs divisionskamp er aflyst. Til gengæld spiller 1. holdsspillerne banko på torsdag

Brønshøj Boldklubs hjemmekamp mod Marienlyst den 8. september er blevet udsat, da Brønshøjs to gambianere Simon Richter og Dawda Ngum er udtaget til Gambias kvalifikationskamp til Afican Cup of Nations mod Algeriet.

Der er allerede sat ny dato på opgøret mod Marienlyst, så opgøret mod fynboerne kommer til at finde sted onsdag den 3. oktober kl. 19 på Tingbjerg Ground.

Banko
Efter et par måneders sommerferie er det igen blevet tid til banko i Brønshøj Boldklub. Så har du lyst til at hygge samtidig med, at du måske kan gå hjem med en præmie – måske flere, så tag fat i vennerne og veninderne, når bankoen går i gang igen torsdag den 6. september kl. 18.30 på Ruten 2, 2700 Brønshøj.

Og hele divisionsholdet – både spillere og trænere – kommer og spiller med. De skal jo ikke spille kamp i denne uge.

Så får du også mulighed for at se, hvem overskuddet går til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top