Annonce


Det sker i kirken uge 38
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Morgensang i Husum Kirke
Torsdag den 20. september, kl. 9 er der igen morgensang og andagt i Husum Kirke ved sognepræst Bettina Birk Jensen. Hygge og morgenbrød indtil kl. 10.

Koncert med Tidløs Trio
Der er lagt op en forrygende koncert med Tidløs Trio i Husum Kirke torsdag den 20. september, kl. 19. Klarinettisten Søren Birkelund, pianisten Merete Westergaard og cellisten Ulrikke Høst-Madsen spiller skønne, spændende og sjove trioer af Carl Frühling, Nino Rota og Johannes Brahms. Fri entré.

Høstgudstjeneste og frokost
Husum Kirke inviterer til høstgudstjeneste søndag den 23. september kl. 10.30 for familier, børn, unge, gamle – og alle midt imellem. Husum- og Husumvolds Børnekor synger under ledelse af Christina Schimmell Rindorf, og gudstjenesten er ved sognepræst Bettina Birk Jensen.
Bagefter er der høstfrokost. Pris 25 kr. inkl. drikkevarer. Børn og konfirmander spiser gratis.

Legestue i Husumvold Kirke
Onsdag den 19. september, kl. 10 er der igen legestue i Husumvold Kirke. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg – samt hjemmebagte boller, saft, te og kaffe. 5 kr. pr. familie.

Mød Per Ramsdal i Bellahøj Kirke
Der er få præster i Folkekirken, som har markeret sig så tydeligt som f.eks. Per Ramsdal. For ca. ti år siden blev han landskendt, da Brorsons Kirke husede flygtninge. For et par år siden kom Per Ramsdal for alvor igen i mediernes søgelys, da han i Jyllandsposten var citeret for, at han havde svært ved at forstå opstandelsen.

I dag er Per Ramsdal sognepræst ved Hans Tausens kirke på Islands Brygge og til Bellahøj Kirkes fredagscafé fredag den 21. september, kl. 14 får man lejlighed til at møde ham og høre mere om hans baggrund og hans fortælling.
Undervejs nydes en kop kaffe og et stykke kage.

Koncert med to baroktrompeter og strygere i Grundtvigs Kirke
Torsdag den 20. september, kl. 19.30 er der en enestående mulighed for at høre barokmusik for messing og orkester i Grundtvigs Kirke.
Justin Bland og Kristina Husum regnes for to af Nordeuropas bedste barok-trompetister, og koncerten har fået overskriften “Upon a ground” fordi alle musikstykkerne er bygget op om en tilbagevendende baslinje – en såkaldt “ground”. Der spilles værker af Purcell, Finger, Rittler, Farinel m.fl.
Gratis adgang.

Gudstjenester uge 38:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Torsdag 20/9, kl. 19:
Meditationsgudstjeneste
v/ Peter Møller Jensen
Søndag 23/9, kl. 10.30:
Bellahøjmesse/
høstgudstjeneste
v/ alle præster

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 23/9, kl. 10:
Højmesse
v/ Iben Palle Hansen
Søndag 23/9, kl. 17:
Skumringsgudstjeneste. Tema: Salmernes B-sider

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 23/9, kl. 10.30:
Høstgudstjeneste
v/ Bettina Birk Jensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 23/9, kl. 10:
Højmesse
v/ Line Bjørn Hansen
Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Onsdag 19/9, kl. 13:
Gudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 23/9, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Katrine Blinkenberg og Ib Ehlers Jørgensen

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 23/9, kl. 11:
Højmesse
Søndag 23/9, kl. 17.30:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 23/9, kl. 10:
Højmesse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top