Annonce
Fronterne trukket op
debatarrangement.jpg
Liselott Blixt, ordstyrer og bibliotekar Rasmus Riiskjær og Rasmus Poulsen bidrog til en særdeles diskussionslysten aften. Foto: Privat
I sidste uge blev der argumenteret på livet løs om legalisering af stoffer. Husum Bibliotek lagde hus til

Rasmus Poulsen, også kendt under sit kunstnernavn Raske Penge, er en varm fortaler for legalisering af stoffer, mens Liselott Blixt er medlem af Dansk Folkeparti, der i udgangspunktet er tilhængere af et forbud. Som sundheds- og psykiatriordfører har hun dog fået vedtaget et lovforslag om forsøg med medicinsk cannabis, og hun har støttet forsøg med gratis udlevering af heroin til narkomaner.

Fronterne var derfor ikke helt så skarpt trukket op, som man havde kunnet forvente på forhånd, og debatten blev da også både nuanceret og respektfuld – ikke mindst takket være det medlevende publikum.

Over 40 borgere var mødt op på Husum Bibliotek i tirsdags for at lytte til argumenterne og følge debatten for og imod legalisering af stoffer. De nøjedes heldigvis ikke med blot at lytte, men var særdeles diskussionslystne, og flere af dem bidrog med personlige historier og erfaringer.

Ordstyreren på en lang, men yderst vellykket aften var bibliotekar Rasmus Riiskjær, der også stod for selve debatarrangementet med hjælp fra sin kollega Peter Hellbrandt fra Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top