Arrangementet vil være det samme som de mange foregående år. I år gentages succesen med at gøre det lettere for jer at finde hinanden ved igen at oprette en tavle, hvor man kan skrive sig på, have navneskilte samt reservere enkelte borde. Husk at I kan følge skolen på den officielle Facebook-side.
Vi glæder os meget til at se gamle elever og håber, at vi får en god aften fyldt med gensynsglæde og snak. Der vil, som altid, være salg af øl, vand, kaffe, te og kage.
Entréen vil være 20 kr.
De bedste hilsener
Husum Skole