Annonce
Ghettologik og social bæredygtighed
Debatten om afvikling af ghettoerne fortsætter. Regeringen har en dyr og tvivlsom plan. Men mange af de kritiske stemmer, der rejser sig, kommer fra boligselskaber og politikere, der selv har været med til at bane vejen for ghettoerne og skabe den situation vi befinder os i ved stædigt at fastholde en ghettologik og en dårlig anvisningspraksis af udsatte familier til almennyttige boligområder.

KRONIK

Af John Steen Johansen, formand SAB Bellahøj

Debatten om afvikling af ghettoerne fortsætter. Regeringen har en dyr og tvivlsom plan. Men mange af de kritiske stemmer, der rejser sig, kommer fra boligselskaber og politikere, der selv har været med til at bane vejen for ghettoerne og skabe den situation vi befinder os i ved stædigt at fastholde en ghettologik og en dårlig anvisningspraksis af udsatte familier til almennyttige boligområder.

Kommunen har anvisningsret til hver tredje lejlighed i det almennyttige. På landsplan er det hver fjerde lejlighed. I København indgår politikerne og boligselskaberne hvert fjerde år en aftale om anvisningsret. Det er tankevækkende, at det er boligorganisationens top, der underskriver disse aftaler.

En vigtig forudsætning for at der kan skabes social tryghed og trivsel i boligområderne er, at boligområderne ikke overbelastes med boligsocial anvisning af udsatte familier. Udsatte mennesker skal naturligvis også tilbydes gode boliger. Men de skal fordeles bedre. Social bæredygtighed i de almene boligområder forudsætter inddragelse af beboerne.

I Brønshøj-Husum er der flere store almennyttige boligområder. To af dem, Husumgård / Gadelandet og Tingbjerg er på ghettolisten.
Flere af de gamle almennyttige boligområder i bydelen er i gang med eller står overfor omfattende renoveringer.

Gennem det sidste år har været tydeligt, hvor problematisk renovering af store boligområder kan blive, når beboerne ikke inddrages seriøst og der ikke tænkes social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed ind i renoveringen.

Tingbjergbebyggelsen er med historien om dårlig information og miljøfarlige stoffer et eksempel på, at der ikke blev taget hensyn til beboerne.
Hele Bellahøj bebyggelsen står foran omfattende renovering, der dog ikke er endeligt vedtaget af beboerne. Vi ved fra rapporter om tidligere renoveringer, at sådanne processer er følsomme og det er vigtigt, at der kommunikeres tydeligt med beboerne undervejs i hele processen.

Der er brug for et bedre samspil mellem politikere, boligselskaber, bestyrelser/beboere om boligsocial anvisning i de almennyttige boligområder.
Kort sagt en mere kvalificeret anvisningspraksis, der tager hensyn til beboersammensætningen.

Det må være muligt med det kendskab de sociale instanser, boligselskaber og politikere har til de borgere, der tilbydes anvisning, ikke at skabe social nedslidende opgangsophobning.

De fire bestyrelser på Bellahøj har gennem fælles indsats, sammen med borgercenter Brønshøj, Politiet, Gadeplan2700 og mange andre lokale aktører, omkring Projekt Sammen om Bellahøj, der løber på tredje år gjort vigtige erfaringer om det man kan kalde beboerinddragelse og beboerdrevne helhedsplaner.

Sammen om Bellahøj blev startet for at skabe øget tryghed og trivsel i hele Bellahøj-bebyggelsen.

Nogle af de vigtige erfaringer fra Bellahøj-modellen peger på betydningen af synlighed og tilgængelighed, fremskudt socialrådgivning og sagsbehandling, betydningen af at række ud af bebyggelsen og trække aktiviteter, der også tiltrækker andre end egne beboere ind i bebyggelsen. For at imødegå ghettologik og anvisningsmatematik er det nødvendigt at inddrage beboere på alle niveauer i åben og løbende dialog om det virker og skaber forandring.

Hvis puslespillet om social bæredygtighed i de gamle almennyttige boligområder skal falde på plads, skal beboerne også være med til at lægge brikkerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top