Annonce
Overskud fra markedsdag går til julehjælp
Vi holder markedsdag, for at samle penge ind til julehjælp

– Vi holder markedsdag, for at samle penge ind til julehjælp, fortæller sognepræst ved Bellahøj Kirke, Asser Skude, som er formand for Bellahøj-Utterslev Sogns Menighedspleje. Menighedsplejens opgave er blandt andet at hjælpe familier med børn, som ikke har råd til en traditionel jul.

– Vi forsøger at hjælpe familier med børn med gavekort til julemad. Vores budget er ca. tyve tusind kroner, så vi kan hjælpe ca. fyrre familier med femhundrede kroner. Antallet af ansøgninger stiger hvert år og Menighedsplejen vil gerne kunne hjælpe flere familier, siger Asser Skude. Søndag den 23. september starter markedsdagen med høstgudstjeneste kl. 10.30 hvor Belmont-koret medvirker.

Derefter åbner loppemarkedet, hvor man kan købe sin frokost i én af madboderne, nyde torvemusikken, købe et par gode, varme sokker i strikkeboden, prøve fiskedammen, tale med en præst i kirkeboden eller skrive sin helt egen bøn. Bønnerne vil blive læst op, når markedsdagen slutter med en andagt kl. 14.45.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top