Annonce


Sprogligt liv i sognecentret
P1060367.jpg
Selv når Johs. Nørregaard Frandsen vendte publikum ryggen, fik han dets opbakning. Foto: kv
Det var en af sværvægterne fra hoben af omvandrende foredragsholdere, der gæstede Brønshøj Sognecenter den 11. september – sprogmanden Johs. Nørregaard Frandsen.

Af Kaare Vissing

Det var en af sværvægterne fra hoben af omvandrende foredragsholdere, der gæstede Brønshøj Sognecenter den 11. september – sprogmanden Johs. Nørregaard Frandsen. Han blev født i 1950 og voksede op på en gård i Grimstrup, en jysk landsby med under hundrede indbyggere. Alt tydede på, at han skulle være landmand, men han fik rygproblemer – og så måtte han nøjes med at blive akademiker.

Siden er Johannes – uden at forlade universitetsverdenen – vendt tilbage til sine rødder, ikke bare til bønderne, men til hele det gemene (almene) folk. Dette er ikke sket som nogen naragtig Erasmus Montanus, men tværtom med den Ludvig Holbergske humor, der på bedste vis forener såkaldt høj og lav i samfundet.

I en verden, der er truet af klimakrise, atomvåben og andet skidt, får man nogle gange det indtryk, at intet skiller vandene som sproget – mere præcist mishandlingen af dette. Det giver for alvor debatter, der batter. Så er det lindrende, at en af de absolutte mestre i det danske sprog, den gode Johannes, med sit overskud af verbal vitalitet, sit stille lune og sin eksplosive latter kan fortælle om vildskuddene blandt nye ord og udtryk, så hans tilhørere får en positiv og opmuntrende oplevelse i stedet for en negativ og frustrerende. Det var præcist det, der skete i sognecentret, hvor godt 30 tilhørere i over to timer fik så mange gode og nærende grin, at disse nok kunne hamle op med de snesevis, man får under en gedigen dansk revy.

Johs. Nørregaard Frandsen, som hver mandag skriver klummen ”Liv i sproget” i Kristeligt Dagblad, kom ind på mangt og meget:
1) den uheldige deling af ord, som når man skriver ”kalve lever i fryseren”.

2) den omsiggribende newspeak med brug af ”sprogligt ukrudt” i form af opstyltede ord som ”lavpraktiske” og ”arealfortætning”.

3) Nedladende betegnelser som ”Udkantsdanmark” om visse tyndt befolkede egne eller endnu værre ”ghetto” om visse bydele, der stempler en hel lokalbefolkning og i bedste fald skyldes brugerens historieløshed. Johannes kom også ind på ord som ”bjørnetjeneste” og ”fremadrettet” med mere. At læse eller lytte til bondesønnen fra Grimstrup alias professoren fra Syddansk Universitet er som at blive udsat for en stringent lektor og Storm P. på en gang – lærerigt og morsomt!

Man kunne have undt visse politikere og studieværter at have hørt foredraget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top