Annonce
Valg til Ungeråd KBH
Ny-Ungeråd.jpg
Er man mellem 12 og 20 år og bor i København, så kan man stille op til Ungeråd KBH

Vil man som ung københavner have mere indflydelse på, hvordan København udvikler sig som by? Så er det nu. Frem til den 19. september kan man stille op til Ungerådet i København, der har 35 medlemmer og har eksisteret i et år.

Ungerådet har for eksempel givet deres besyv med, da politikerne ønskede at indføre røgfri skoletid på alle københavnske skoler, ved ændring af skoledistrikter og i forbindelse med en styrket indsats for udskolingen. Ungerådet har også hvert år mulighed for at forelægge Borgerrepræsentationen fire sager, som skal behandles på samme måde som øvrige sager. Den seneste tid har Ungerådet arbejdet på deres fire sager, som skal behandles af Borgerrepræsentationen den 20. september.

De fire sager handler om at forbedre rammerne for, at der kan bygges små og billige boliger i København, etablering af en mobil enhed kaldet ’Ungelancen’, der kan tilbyde rådgivning og støtte til unge, et kulturklippekort der giver alle unge adgang til kommunale kulturtilbud og styrket integration gennem idræt og lokalt foreningsliv.

– Udover at arbejde med politik, hygger vi også meget, og det er et megafedt fællesskab at være en del af, siger Oliver Andreas Reinhold Stoltz, der er et af de nuværende medlemmer af Ungeråd KBH.

Yderligere oplysninger om Ungeråd KBH på hjemmesiden ungeraadkbh.kk.dk., hvor man også kan stille op til valget. Man kan stemme på de opstillede kandidater i perioden den 21. september til den 4. oktober

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top