Annonce
Brønshøj Bordtennis satser på de unge
Gratis prøvetræning hver fredag mellem kl. 16.00-17.30, hvor Brønshøj Bordtennis leger, spiller ”Rundt om bordet” på flere borde, som de har sat sammen. Med bordtennisbat og bordtennisbold spilles tennis, måske spiller de med sjove bat med huller i To af Danmarks førende bordtennisklubber, Brønshøj Bordtennis og Københavns BTK, udvider samarbejdet i den kommende sæson. Det […]

Gratis prøvetræning hver fredag mellem kl. 16.00-17.30, hvor Brønshøj Bordtennis leger, spiller ”Rundt om bordet” på flere borde, som de har sat sammen. Med bordtennisbat og bordtennisbold spilles tennis, måske spiller de med sjove bat med huller i

To af Danmarks førende bordtennisklubber, Brønshøj Bordtennis og Københavns BTK, udvider samarbejdet i den kommende sæson. Det sker for at styrke klubbernes ungdomsarbejde. Klubberne er gået sammen om at ansætte en fælles ungdomscheftræner, og begge klubber har derudover oprustet på ungdomstrænersiden, så der nu er instruktører til alle ungdomsårgange.

Den nye cheftræner for ungdommen hedder KimNylander. Han er 30 år og fra Sverige. Ud over at have ansvaret for de bedste ungdoms- og seniorspillere i Brønshøj og København er han fungerende dansk juniorlandstræner. Tidligere har han haft ansvar for det svenske juniorlandshold, og han har selv spillet på højeste niveau i Sverige.

Brønshøjs nye træner Kim Nylander, ser frem til den nye sæson i Grøndal Multicenter, og han er glad for det nye trænerteam: – Bordtennis er bedst, når det er sjovt og udviklende. Så vi har lagt stor vægt på at finde trænere, som er gode til at lave øvelser med leg, og som er gode til at lære fra sig og inkludere alle i træningen – også forældrene for den sags skyld, hvis de har lyst til at spille lidt med. Forældrene er nemlig en vigtig ressource i både træningen og i de sociale aktiviteter i klublivet, siger han.

Løft til træningen
– Kim og de øvrige ungdomstrænere skal give ungdomstræningen et løft, så vi kan være endnu bedre til at rekruttere, udvikle og fastholde børnene i bordtennissporten. Det kræver en sjov og spændende træning og et godt klubmiljø, hvor der også er plads til andet end sport, fortæller John Kjær, der er formand for Brønshøj Bordtennis, der holder til i Grøndal Multicenter.

John Kjær udtaler yderlige: – Som noget nyt tilbyder Brønshøj fast gratis prøvetræning med sjov bordtennis leg for alle aldre og hvor mange trænere vil være til stede, når Brønshøj Bordtennis omdanner sine træningslokaler på 1. sal i Grøndals Centret til et sjovt bordtennis stafet område med musik, spil med en robot og mange andre sjove bordtennis lege. Kom og prøv om bordtennis er noget for dine børn hver fredag mellem kl. 16.00 – 17.30. Alle er velkommen og man kan låne bat.

Selv om bordtennis er både teknisk og taktisk krævende, er det en sport, som de fleste kan være med til. Mange har spillet bordtennis i skolen eller SFOen, og har det grundlæggende spil på plads. I bordtennisklubben kan man lære at spille med kontrol og skru, fx når man server og looper, og når man har øvet sig lidt, får man mulighed for at spille kampe mod jævnaldrende og jævnbyrdige modstandere fra andre klubber i københavnsområdet.

Klubben holder til i Grøndal Multicenter. Man bør mindst være 7 år, men ellers kan man starte, når man vil på et af de aldersopdelte træningshold for hhv. ”under 11 år”, ”under 13 år” og ”over 14 år”. Der er pt. ingen ventelister.

Spil bordtennis – en sport for alle
Ny sæson er startet i Brønshøj Bordtennis i Grøndal Multicenter, Hvidkildevej 64, 1. sal, th. ved receptionen, 2400 København NV.
Træningstider for børn og unge:
U11: Tirs- og torsdag kl. 16.00-17.30.
U13: Mandag kl.16.00-17.30 og torsdag kl. 17.30-19.00.
U16: Tirs- og torsdag 17.30-19.00.
Læs mere på www.bronshojbordtennis.dk
Hvis der er spørgsmål ring til formanden for Brønshøj
Bordtennis: John Kjær: 41 37 57 80.
Vi ses i Grøndal Multicenter!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top